Kompetenceudvikling handler ikke kun om at registrere, at noget er gennemført. Det handler om at skabe progression fra introduktion til selvstændighed, med passende supervision undervejs.
For uddannelseslæger er det afgørende at vide, hvad der forventes, hvor de står, og hvad næste relevante skridt er. For afdelingen er det afgørende at kunne se, om læringsmulighederne faktisk bliver brugt.
Kort fortalt
- Kompetenceudvikling bør kobles til konkrete kliniske situationer.
- Overblik hjælper både uddannelseslægen, vejlederen og afdelingsledelsen.
- Feedback bør være specifik, rettidig og knyttet til næste handling.
Kompetencer udvikles gennem arbejde, ikke ved siden af arbejdet
Kliniske kompetencer opbygges gennem gentagen deltagelse, observation, feedback og stigende ansvar. Derfor skal kompetencearbejdet ligge tæt på de situationer, hvor uddannelseslægen undersøger, beslutter, kommunikerer og samarbejder.
Hvis kompetencekort og læringsmål bliver et administrativt efterarbejde, mister de noget af deres pædagogiske værdi. De skal hjælpe afdelingen med at skabe bedre læring, ikke bare dokumentere læring bagefter.
Progression kræver fælles sprog
Uddannelseslæger, vejledere og UAO har brug for et fælles sprog for progression. Hvad betyder det at være på vej mod selvstændighed? Hvilke observationer tæller? Hvornår er der brug for mere supervision?
Et fælles overblik gør det lettere at identificere mønstre. Det kan være en læge, der mangler bestemte kliniske situationer, eller en afdeling, hvor flere uddannelseslæger oplever samme flaskehals.
Kompetenceudvikling er også ledelsesinformation
Når kompetenceudvikling samles systematisk, får ledelsen et bedre billede af afdelingens uddannelseskapacitet. Det kan bruges til at planlægge introduktion, justere supervision og forstå sammenhængen mellem drift og læring.
Det er særligt vigtigt i perioder med travlhed, rekrutteringspres eller ændrede arbejdsgange, hvor uddannelse let bliver afhængig af enkelte ildsjæle.
Praktiske greb i afdelingen
- Oversæt målbeskrivelser til lokale læringssituationer, som vejledere og uddannelseslæger genkender.
- Følg progression på tværs af både kompetencer, samtaler og feedback.
- Brug status aktivt på vejledermøder og uddannelsesudvalg.
- Gør næste skridt tydeligt for hver uddannelseslæge.
Kilder
- Holmboe. Realizing the promise of competency-based medical education. Academic Medicine, 2015.
- McGaghie et al. Simulation-based medical education with deliberate practice. Academic Medicine, 2011.
- van der Vleuten et al. Programmatic assessment in medical education. Medical Teacher, 2012.
- Sundhedsstyrelsen. Målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen angiver de kompetencer, der skal opnås og godkendes.